topimgrotator

 

Klubbens vedtægter

 

 

Bowlingklubben Trekanten - KIF, Kolding

Stiftet 1. juni 1978

§1   Klubbens navn og hjemsted
       
    1. Klubbens navn er Bowlingklubben Trekanten KIF.
    2. Hjemstedet er Kolding kommune.
    3. Klubadresse er altid formandens.
    4. Klubben tegnes af formanden ved underskrift samt af kassereren i økonomiske henseender.
       
§2   Klubbens formål
    1. At samle interesserede om bowlingsporten og gennem denne at opnå et fællesskab og et godt kammeratskab med andre.
    2. At deltage i de af JBwU og DBwF arrangerede holdturneringer og mesterskaber.
       
§3   Organisation og tilhørsforhold
    1. Klubben er en afdeling af Kolding Idræts Forening.
    2. Klubben er tilsluttet Kolding halkreds, Region 4, Jysk Bowling Union, Danmarks Bowling Forbund og derigennem Danmarks Idrætsforbund.
    3. Klubbens love og bestemmelser skal til enhver tid være i overensstemmelse med love og bestemmelser i de organisationer, som klubben er tilsluttet.
       
§4     
  Medlemskab af klubben
    1. Alle fra puslinge og opefter kan søge optagelse i Bowlingklubben Trekanten KIF. Dog kan personer, som står i restance i andre klubber eller ikke er udmeldt af tidligere bowlingklubber, ikke optages. Nye medlemmer, der ønsker optagelse i Bowlingklubben Trekanten KIF, forelægges bestyrelsen.
    2. Hovedforeningen (KIF) kan nægte et medlem optagelse i foreningen, ligesom den kan udelukke et medlem fra foreningens arrangementer, hvis medlemmet har begået groft brud på foreningens vedtægter eller på kammeratskabet i foreningen. Udelukkelse gælder kun til nærmest følgende generalforsamling, hvor hovedbestyrelsen skal forelægge sagen. Det udelukkede medlem har ret til at blive hørt. Eksklusion kræver 2/3 af de afgivne stemmer.
    3. Optagelse kan ske som aktiv eller passiv medlem. Skift fra aktiv til aktiv-passiv eller til passivt medlemskab kan kun ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen samt ved langvarig sygdom.
    4. Udmeldelse af klubben skal ske efter JBU’s regler skriftligt.
    5. Ved udmeldelse af klubben skal medlemmet være gældfri af klubben.
    6. Udmeldelse af klubben kan, bortset fra maj måned, kun ske med 3 måneders varsel.
    7. Ethvert medlem har pligt til at overholde love og bestemmelser samt økonomiske forpligtelser overfor klubben. Forsømmelser imod dette kan medføre karantæne eller udelukkelse af klubben. Beslutningen herom skal dog træffes af en enig bestyrelse.
    8. Bestyrelsen kan med ansvar overfor generalforsamlingen samt hovedforeningen udnævne æresmedlemmer, som derved resten af deres klubtid er kontingentfri og kan deltage i klubbens aktiviteter på lige fod med øvrige medlemmer. Dog skal der betales kampgebyr, såfremt de tilsiges til at spille turneringskamp.
       
§5  
  Spilledragt
    1. Ved enhver deltagelse i JBwU’s og DBwF’s holdturneringer samt de af Unionen godkendte stævner skal der spilles i den for klubben godkendte klubdragt.
       
§6
  Kontingenter
    1. Der betales et indmeldelsesgebyr ved optagelse i klubben.
    2. Seniorer kr. 100,00, ungdom kr. 50,00.
    3. Aktive medlemmer betaler et månedligt kontingent og spilleafgift.
    4. Aktiv-passive medlemmer betaler normalt kontingent minus træningstimer, men har samme rettigheder som aktive.
    5. Kontingentet forfalder til betaling den 1. hverdag i hvert kvartal for det kommende kvartal via PBS. Ved anden betaling af kontingent opkræves et gebyr på kr. 50 pr. medlem pr. betaling. Den 1. rykker er en påmindelse og gebyrfri, hvis man er 14 dage i restance. Den 2. rykker vil blive tillagt gebyr på kr. 50,-, hvis man er 1 måned i restance. Efter 1 måned og 7 dage kan der ikke spilles kampe og stævner inden udestående er betalt. Restancen vil blive indberettet til Danmarks Bowling Forbund.
    6. Passive medlemmer betaler kontingent hvert kvartal forud.
    7. Fritagelse for aktiv kontingentbetaling aftales skriftligt med bestyrelsen, som skriftligt meddeler  medlemmet aftalen. Kontingentet vil så være passiv kontingent.
    8. Indmeldelsesgebyrer, kontingenter og spilleafgifter fastsættes hvert år på generalforsamlingen.
    9. Kontingentrestancer behandles og afgøres løbende af bestyrelsen.
       
§7   
  Regnskab
    1. Klubbens regnskabsår er fra 1/1 til 31/12. Regnskabet revideres hvert år af en regnskabskyndig revisor, som er valgt på den ordinære generalforsamling. Regnskab og budget forelægges generalforsamlingen til godkendelse.
    2. Klubben, og klubben alene, hæfter for de af bestyrelsen indgåede forpligtelser.
       
§8 
  Generalforsamling
    1. Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen.
    2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt ultimo februar. Stemmeret har alle klubbens medlemmer over 16 år. Dog har medlemmer i restance ingen stemmeret. Støtteforeningens medlemmer har taleret.
    3. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal ske med mindst 14 dages varsel.
    4.
Dagsorden ved ordinær generalforsamling skal indeholde:
  1. Valg af dirigent.
  2. Beretninger fra formand, senioransvarlig og ungdomsansvarlig.
  3. Regnskab og budget.
  4. Indkomne forslag.
  5. Fastsættelse af kontingenter.
  6. Valg af bestyrelse, suppleanter og 1 regnskabskyndig revisor.
  7. Eventuelt - herunder ajourføring af klubbens bestemmelser.
    5. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage, inden denne afholdes.
    6. Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringen.
    7. Andre afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.
    8. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling såfremt bestyrelsen eller 1/3 af klubbens medlemmer ønsker det, med fremsat, motiveret dagsorden. Kun punkter på denne dagsorden kan behandles på den ekstraordinære generalforsamling.
       
§9   Klubbens bestyrelse
    1. Klubbens daglige drift ledes af bestyrelsen, som er kontingentfri.
    2. Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Formand, næstformand/sekretær, senioransvarlig, ungdomsansvarlig, kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer.
    3. Bestyrelsen vælges blandt klubbens medlemmer for 2 år ad gangen. Formand og ungdomsansvarlig og 1 bestyrelsesmedlem på lige årstal. Senioransvarlig, næstformand, kasserer og 1 bestyrelsesmedlem på ulige årstal.
    4. Formandens arbejde består i at lede klubbens organisation, holde bestyrelsen orienteret og få denne til at samarbejde på bedste måde samt søge kendskab til alt, der kan have interesse for klubbens medlemmer.
    5. Næstformandens opgave er at referere fra alle møder, afholde klubmøder samt træde i formandens sted under dennes fravær.
    6. Den senioransvarliges arbejde består i at lede og organisere seniorafdelingen.
    7. Den ungdomsansvarliges arbejde består i at lede og organisere ungdomsafdelingen.
    8. Kassereren forestår alle ind- og udbetalinger samt inddrivelse af kontingenter. Kassereren skal til enhver tid kunne oplyse bestyrelsen om klubbens økonomi.
    9. Fra bestyrelsen vælges 1 medlem (og 1 suppleant), som er fast deltager i KIF´s Hovedbestyrelse.
    10. Bestyrelsen kan beslutte at nedsætte diverse udvalg til forskellige ad hoc arbejdsopgaver, uden at medlemmerne af udvalget er medlem af bestyrelsen. Udvalget refererer til bestyrelsen.
       
§10    
  Holddannelse
    1. Klubbens hold vælges af den senioransvarlige for seniorerne, og for ungdomsholdenes vedkommende er det den ungdomsansvarlige. Holdene sættes efter bedste skøn af de enkelte spilleres styrke.
       
§11   Klubbens opløsning
    1. Klubben kan opløses, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede på to af hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst en måneds mellemrum, går ind for klubbens opløsning.
    2. Opløses klubben, realiseres lubbens værdier, og det derved indkomne beløb tilgår da hovedforeningen KIF.
       
  Klublove revideret og godkendt på generalforsamlingen den 23. februar 2010.