Tætningslister til vinduer og døre

Har du et gammelt hus eller en lejlighed, hvor det altid trækker fra døre og vinduer? Det er irriterende at opleve, men de færreste tænker over det, før det pludselig er vinter og der er hundekoldt i hjemmet. Heldigvis kan du selv gøre dit hjem mere tæt og forhindre indendørs træk. Ved at bruge tætningslister til dine vinduer og døre, kan du nemt udbedre problemet. Hvis det trækker i dit hjem, skyldes det ofte, at vinduerne og dørene har givet sig lidt med tiden, så der derved er opstået sprækker, hvor vind og kold luft kan sive ind. De originale tætningslister er sat op dengang sprækkerne endnu ikke var opstået, og de skal derfor skiftes ud med nye, der kan udbedre problemet. Tætningslister er ikke nødvendigvis den mest dekorative løsning, men det er langt billigere end at få udskiftet utætte vinduer og døre, som kan være en rigtig dyr løsning, som kun egner sig til dem, der ejer deres egen bolig.

Brug de rigtige tætningslister til vinduer og døre

Når du skal købe nye tætningslister til hjemmets vinduer og døre, skal du være opmærksom på at få fat på den rigtige slags. Det er ikke sikkert, at du kan finde en tætningsliste af samme model som den, der oprindeligt har været brugt. Måske findes producenten af tætningslisten ikke længere, måske er den type liste blot udgået af sortimentet. Hvis du ikke kan finde samme type liste som oprindeligt passede til dine vinduer, er der heldigvis alternativer, som du kan tage i brug. Før du køber, skal du undersøge mulighederne og se, hvilken type liste der bedst passer til dit behov. Skal du have fat på en hel erstatningsliste som kan dække fra den ene side af vinduet til den anden, hvor meget vil du max give for en tætningsliste, og skal du bruge den til døre, vinduer eller begge dele. Hvis du har et vindue, hvor der nogle gange kommer vand ind på grund af utætheder, så skal du købe et tætningsliste med vandtæt eller vandafvisende overflade. Du kan også få lister, der dækker små bitte sprækker og som derfor ikke behøver være særlig stor eller synlig, og endelig er der tætningslister, som kan formes og trykkes flade. De typer er særlig gode at bruge som tætningslister til vinduer og døre, hvor der ikke er samme afstand mellem karmen og vinduet eller døren. Typisk skal du udskifte tætningslisterne så det ikke trækker, både indvendigt og udvendigt på dine vinduer, og her er det vigtigt, at du sørger for at købe det rigtige materiale til udendørs lister. Til udendørs brug skal du bruge lister lavet af EPDM gummi, da dette materiale kan holde til vind og vejr. Da der ikke altid står angivet på produkterne, hvad de præcis er lavet af, bør du spørge dig for. Det er ærgerligt, hvis du smider penge ud på billige tætningslister til dine vinduer og døre, som bagefter viser sig ikke at kunne holde. Brug hellere lidt mere og få et produkt som kan holde mange år frem. Se udvalg af tætningslister her.

Udgivet i Q&A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *